Kinn
Dette Sted har i den senere Tid atter hendraget Opmærksomheden paa sig ved det betydelige Vaarsildfiskeri som drives omkring denne og nærliggende Øer og som almindelig benævnes Kinnfisket, uagtet et sammenhængende Fiske drives lige fra de Syd om Stat liggende Øer til Buland paa den nordlige side af Sognefjorden. Hovedfisket foregaar imidlertid ved Battalen, Skorpø, Nærøen, Kinn, Reksten, og tildels Askerovø. Silden har i de sidste Aar stødt til i Januar, strax nordom disse Øer, hvorfra den efter et kort Ophold af nogle Dage trækker sig sydover til de om Kinn liggende Øer. Her fiskes i omtrent en fire Ugers Tid, da den atter, efter at have fuldført sin Bestemmelse, at gyde sin Rogn, forlader Kysten med sine Følgesvende, Hval og Maager, der ogsaa bebude dens Komme og af Almuen betegnes med det almindelige Navn «Syner.»
Dette Fiskeri beskjæftiger nu en 8 a 9000 Mennesker, foruden hvad der behøves til Tilberedelsen, som dels foregaar paa selve Øerne, dels paa flere større Salterier i de nærmest tilgrænsende Fjorde og Øer. Udbyttet skal for forrige Aar have steget op til 2 a 300,000 Tønder, og naar Middelværdien sattes til over 1 1/2 Spd. pr. Tønde løs Sild bliver Værdien 400,000 Spd., i Sandhed ingen Bagatel at drage op af Havet i saa kort Tid. Dette vil ogsaa give en Ide om det Liv der paa den Tid hersker.
For at opretholde Orden mellem den store, ved Haab om Gevinst hertil hidstrømmende Almue, som man vel kan vide er mer tilbøjelig til at se paa egen end paa Næstens Bedste, er der oprettet et eget militært Politi, som forestaaes af Søofficerer, der med Vagtskøjter flytte med Fisket, ikke alene sørgende for Ordens Opretholdelse, men ogsaa for at bringe paalidelige Underretninger rundtom i Distriktet, istedetfor de saakaldte «Silderygter,» som ikke havde stort Ry for Paalidelighed, da det var i manges Interesse at vildlede. Der er desuden ansat særskilte Dommere som følge Opsynet, og snart vil der formentlig blive anlagt Telegrafstationer rundt paa Øerne, ligesom paa det sydlige Vaarsildfiskeri, for at bringe Efterretninger saavel inden Fisket som til Hovedexportstederne, Stavanger og Bergen. Læger er desuden ansatte af Staten, for ude Godtgjørelse at tilse alle syge Fiskere.
Øerne Kinn og Battalen, der ligne uhyre Klippeblokke, som ere slyngede ud i Havet fra de indre fremspringende Klippekjæder mellem Nord- og Søndfjord, udmærke sig ved et ejendommeligt Udseende. Sømanden kjender disse Bautastene allerede langt fra, selv mellem alle da bisarre gigantiske Former som denne Del av Kysten er saa rig paa, og har han engang seet dem udslettes de aldrig af hans Hukommelse.
Vort Billede vil, ihvor vanskelig det end er at give i en saa liden Maalestok et fuldstændigt Begreb om Noget saa storartet, naar man ikke kan maale med bekjendte Størrelser som Huse, Kirker eller deslige, som paa et saalidet Billede vilde blive forsvindende Størrelser, give en Ide om hvor fremragende disse Klipper ere paa Søsiden; det Vilde ved Øernes Udseende forsvinder imidlertid betydeligt naar man kommer nærmere, idet disse Naturmonumenter hvile paa en smuk grønklædt Fod; i de mange Bugter ligge Bygninger, og Sundet mellem Kinn og Rognsø belives af Fartøjer, der dels afhente Ladninger, dels fare igjennem.
Kinn var forhen Kirkegods; men efter at Præstegaarden er bleven flyttet fra Kinn til Skorpø, og senere til Florø, er den hele Ø for 13 Aar siden solgt og er nu Familien Lass’s Ejendom. Der fødes næsten 90 Kreaturer, og Klimatet er saa mildt at de 2 a 300 Faar, som findes paa Øen, er Udgangerfaar. Da de hovedsagelig opholde sig paa det høje Fjeld, undtagen naar de om Vinteren søge ned til Stranden for at spise Tang, blive de vilde, og naar man vil have fat i dem, maa der anstilles Klapjagt, og alle Dyrene drives hen mod en ved Kinneklaaven anlagt Fælde, der er indrettet efter samme Princip som man anvender i Buenos Ayres for at drive sammen og fange de vilde Hjorder.